Eternittag – Bølgeeternit, Skifereternit, Toscana og Eternitudskiftning

Eternittag er vel nok et af de mest udbredte tagtyper i Danmark og det er der gode grunde til. Der findes i dag tre typer på det danske marked nemlig; Bølgeeternit, Eternitskifer og Toscana. Alle typer består af fibercement som for de fleste Eternit-typers vedkommende, er overfladebehandlet med en farvebestandig maling som naturligvis er vandafvisende og dermed sikrer en lang levetid.

Skifereternit

Skifereternit ligner, som navnet antyder “rigtige skifre”, men er et Eternittag som består af overfladebehandlet fibercement. Skifrene produceres i 3 forskellige designs nemlig; Westerland skifre, rektangulære skifer og diagonal skifer.

Anvendes ofte i moderne byggeri hvor arkitekten ønsker et let og stilfuldt udseende. Modsat bølgeeternit kræves der undertag ved montering af et skifer-eternittag eftersom taget ikke er hundrede procent tæt i sig selv, fx ved slagregn og lignende ekstreme vejrforhold.

Bølgeeternit

Det karakteristiske bølgeeternit tag fås i forskellige versioner nemlig; bølgeeternit B5, bølgeeternit B6 og bølgeeternit B7 som fortrinsvis anvendes på beboelsesejendomme, parcel- & rækkehuse, garager og carporte. Bølgeeternit B9 anvendes primært på større tagflader som fx. ofte findes på landejendomme og fabriksbygninger. Ligesom de andre typer Eternittag består tagpladerne af fibercement der for de flestes vedkommende er overfladebehandlet med en stærk og vejrbestandig maling. Typerne B5 og B9 leveres ubehandlet/uden overfladebeskyttelse.

Ifølge producenten Cembrit skal taghældningen være på mindst 14 grader og der kræves ikke undertag, men kan anbefales i specielle situationer. Du kan læse mere om de forskellige bølgeeternittage og de andre typer Eternittag ved at klikke på linkene i teksten, eller i menuen til venstre på denne side. Bølgeeternit leveres i 5 traditionelle tagfarver.

Toscana

Toscana er et relativt nyt medlem af familien når man taler om Eternittag. Ligesom de andre Eternitprodukter består Toscana af overfladebehandlet fibercement, men her hører ligheden også op. Toscana minder mest om de kendte romerfals-tegl som blandt andet den danske arkitekt Jørgen Utzon yndede at benytte.

Nogle bygninger egner sig til Toscana og andre slet ikke, men ønsker du at skille dig ud fra mængden kan Toscane være det rigtige for dig. Du kan læse mere om Toscana her…

Eternitudskiftning

Rigtigt mange husejere står i disse år for at at skulle udskifte deres gamle Eternittag. Dette skyldes ikke mindst byggeboomet af specielt parcelhuse i 1960- & 70’erne. Gamle Eternittage fra den tid indeholder asbest og har normalt en maksimal levetid på 30-40 år. Har du været glad for dit Eternittag og samtidigt ønsker at bevare det arkitektoniske look er en Eternitudskiftning ofte det rigtige valg, og i mange tilfælde billigere end at skifte til et andet tagprodukt. Læs mere om Eternitudskiftning…