Ståltag kan lægges direkte ovenpå dit gamle tag

Fælles for alle ståltage er, at de har en lav vægt, hvilket gør dem særdeles velegnet til renovering af fx. et udslidte Tagpaptage, eller Eternittage. Et Ståltag kan i mange tilfælde monteres direkte ovenpå det eksisterende tag, derved sparer du de store omkostninger der normalt er forbundet med afmontering og bortskaffelse af det gamle tag, Samtidigt vil det eksisterende tag fungere som undertag, hvilket anbefales af de fleste Ståltags-leverandører.

Ståltag kan lægges direkte ovenpå det gamle Eternit, Tagpap eller Skifertag

Decra ståltag

Decra er vel nok det mest kendte Ståltag i Danmark. Decra tagplader bliver produceret af Icopal A/S og leveres i 3 profiler, 2 typer overflade, samt 7 farver. De forskellige typer kaldes for Decra Classic, Decra Elegance og Decra Stratos. Prisen hører til i den højere ende af skalaen, sammenlignet med konkurrenterne. Kvaliteten er i top, og der gives 30 års garanti på Decra tagpladerne.

Decra Ståltag kan lægges direkte ovenpå det gamle tag

Metrotile ståltag

Metrotile ståltag er forholdsvis ny på markedet i forhold til konkurrenterne. Metrotile tagpladerne minder i udseendet til forveksling om ovennævnte rival, men prisen er lavere. Man skal nærmest være fagmand for at kunne se forskel. Ståltaget produceres i Belgien og forhandles af en Jysk eneforhandler. Der tilbydes hele 40 års garanti på produktet. Metrotile serien består af følgende: Metrotile QUARTZ, Metrotile Bond PRESTIGE, og Metrotile Bond PRESTIGE PLUS, sidstnævnte har indbygget kondensabsorberende materiale på undersiden af tagpladen.

Metrotile Ståltag

Lindab Topline ståltag

I modsætning til de to ovennævnte leveres et Lindab tag i hele tilpassede længder målt fra tagfod til kip. Lindab tagpladerne skrues fast på oversiden af pladen modsat de to førstnævnte, som sømmes i forkanten af pladen. Ståltagets overflade leveres i flere farver og er plastisol belagt. Lindab tag produceres i Sverige, men med egne afdelinger i Danmark. Grundet tagpladerne tilpasses det enkelte tag skal man påregne om en leveringstid på ca. 1 uge. Prisen på tagpladerne hører til i den højere ende, når vi taler om denne type Ståltag (tilpassede hele længder). Der tilbydes 20 års garanti. Lindab producerer 3 typer ståltag nemlig; Lindab Topline 40, Lindab Topline 107, samt Lindab kliktag.

Lindab Topline Ståltag findes i to versioner nemlig Topline 40, og Topline 107