Eternitskifertag - rektangulære eternitskifre er ved at blive monteret på parcelhus

Alt om Eternittag – Typer og Priser i 2023

Skal du have lagt nyt eternittag, eller blot udskiftet det gamle? Så er denne side helt sikkert lige noget for dig! Eternit har i årtier været en populær og relativ billig tagløsning til danske boligejere. Men hvilken type skal man egentlig vælge, og hvad koster det?
Her på siden finder du information om alt der er værd at vide om eternittag. Vi gennemgår de forskellige typer, priser, fordele og ulemper, og vi guider dig til, hvordan du får den bedste løsning for dit tagprojekt.

Et eternittag er stadig meget populært blandt danske boligejere.
Et eternittag er stadig meget populært blandt danske boligejere. Priserne varierer fra 700-1.850 kr. pr. m² inkl. moms og montering, afhængig af hvilken type og model du vælger.

Hvad koster et eternittag i 2023?

  • Et eternitskifertag koster Kr. 1.200 – 1.850 pr. m² afhængig af valgt model (Westerland, Retangulære eller diagonal skifre) og tagets kompleksitet.
  • Et bølgeeternittag koster Kr. 700 – 850 pr. m² afhængig af valgt model (B5, B6, B7, eller B9 bølgeplader) og tagets kompleksitet

Du kan beregne beregne prisen på netop dit tag og beregne tilbud med vores prisberegner.

Vælg blandt 3 forskellige typer

Eternit er stadig et meget populært materiale som tagbeklædning. Fås i mange forskellige farver og designs, der kan matche ethvert hus. Der findes forskellige typer på markedet, hvilket giver dig mulighed for at finde det perfekte tag til netop dit hus. Nedenfor finder du en oversigt over de mest populære typer af eternittag:

Eternitskifertag

Et eternitskifertag minder udseendemæssigt meget om naturskiffer, men er meget billigere, både materialemæssigt og monteringsmæssigt. Skifrene produceres i 3 forskellige designs nemlig:

  • Westerland skifre
  • Rektangulære skifre
  • Diagonal skifre

Eternitskifertage ses ofte i moderne byggeri hvor arkitekten ønsker et let og stilfuldt udseende. Modsat bølgeeternit kræves der undertag ved montering af et eternitskifertag eftersom taget ikke er hundrede procent tæt i sig selv, fx ved slagregn og lignende ekstreme vejrforhold kan der trænge vand ind imellem pladerne.

Eternitskifertag - rektangulære eternitskifre er ved at blive monteret på parcelhus
Eternitskifertag – rektangulære eternitskifre er ved at blive monteret på parcelhus

Bølgeeternittag

Det karakteristiske bølgeeternit tag fås i forskellige versioner nemlig:

Ifølge producenten Cembrit skal taghældningen være på mindst 14 grader og der kræves ikke undertag, men kan anbefales i specielle situationer. 

Bølgeeternittag af typen B7 og i farven Sortblå
Bølgeeternittag af typen B7 og i farven Sortblå

Toscana tag

Et Toscana tag er et relativt nyt medlem af eternitfamilien. Ligesom de andre Eternitprodukter består Toscana af overfladebehandlet fibercement, men her hører ligheden også op. Toscana minder mest om de kendte romerfals-tegl som blandt andet den danske arkitekt Jørgen Utzon yndede at benytte.

Nogle bygninger egner sig til Toscana og andre slet ikke, men ønsker du at skille dig ud fra mængden kan et Toscana tag være det rigtige for dig. Du kan læse mere om Toscana

Eternit Toscana tag
Eternit Toscana tag i farven sortblå

Fordele og ulemper ved et eternittag

Eternit er et af de mest populære materialer til tagdækning på grund af dets lange levetid, lav vedligeholdelse og evne til at modstå det danske vejrlig. Dog er der visse ulemper især ved ældre eternittage. Eternittagplader lagt før 1983 indeholder asbest, og kan vis asbesten frigives i luften, er direkte skadeligt for helbredet. De gamle asbesttagplader på taget indebærer dog ingen sundhedsrisiko, så længe pladerne er intakte, og man undgår at bore eller skære i tagpladerne.

Eternittage der indeholder asbest

Mange husejere overvejer at få udskiftet deres gamle eternittag, enten fordi taget er blevet utæt, er udtjent, eller fordi pladerne indeholdes asbestfibre der som bekendt kan være skadelige for helbredet. Mange vælger Eternit igen og dette skyldes ikke mindst at det er billige blot at udskifte de gamle plader med nye asbestfri plader, end at vælge en helt anden type tag.

Alternativer tagbelægninger i stedet for Eternit

Alle former for eternittagbelægninger hører under kategorien “let tag” hvilket betyder at taget vejer mindre end 25 kg pr. m2. og spær konstruktionen derfor er dimensioneret til maksimalt at bære denne vægt. Heldigvis findes der en række andre muligheder der også er kategoriseret som “let tag”, hvis du af en eller anden årsag ønsker at skifte fra Eternit, til en alternativ tagtype. Du kan fx udskifte taget til:

  • Ståltag som fx et Metrotile-Decra eller Lindabtag
  • Tagpaptag (som glatdækning eller som listedækning)
  • Tegltag med letvægtstegl
  • Visse typer solcelletag med indbyggede solceller

Skal der lægges undertag under et eternittag?

Nogle former for eternittag kræver at man lægger et såkaldt undertag.

Skal der lægges undertag under et eternittag?

Nedenfor kan du se om du skal lægge undertag under dit eternittag:

  • Alle typer bølgeeternittag kræver ikke undertag. Bølgeeternitplader kan monteres på tagflader med minimum 14° taghældning.
  • Alle typer eternitskifertage skal monteres med undertag. Eternitskifre kan monteres på tagflader med minimum 18° taghældning.
  • Eternit Toscana kræver fast undertag på taghældninger mellem 10°- 14°. Mellem 15°- 19° skal monteres banevare undertag. Over > 20° kan man frit vælge at man  vil montere tætningsbånd eller banevare undertag.

Hvor lang tids garanti gives der på et nyt eternittag?

Eternit tagplader producers af Cembrit A/S som tilbyder 15 års produktgaranti på deres tagplader.

FAQ

Hvad koster et eternitskifertag i 2023?

Et eternitskifertag koster Kr. 1.200 – 1.850 pr. m² afhængig af valgt model (Westerland, Rektangulære eller diagonal skifre) og tagets kompleksitet.
Prisen inkluderer materialer, arbejdsløn og moms.

Hvad koster et bølgeeternittag i 2023?

Et bølgeeternittag koster Kr. 700 – 850 pr. m² afhængig af valgt model (B5, B6, B7, eller B9 bølgeplader) og tagets kompleksitet.
Prisen inkluderer materialer, arbejdsløn og moms.

Indholdsfortegnelse