Decra Elegance tag. Farve: Sort Silkemat

Ståltag – hvad koster et ståltag og hvilke typer findes der?

Hvad koster et nyt ståltag inkl. montering?

Prisen for et nyt ståltag koster mellem 700 – 950 Kr.  pr. m² afhængig af type og fabrikat. Prisen indeholder:

  • Materialer
  • Arbejdsløn
  • Moms
  • Avance

Prisen indeholder ikke udgifter til fx stillads såfremt tagopgaven kræver dette.

Hvorfor vælge et ståltag?

Et ståltag har mange fordele, herunder en lang levetid og modstandsdygtighed over for det danske vejrlig. En anden fordel ved et ståltag er, at det er let at holde rent, og der tilbydes helt op til 40 års produktgaranti.

Ståltage fås i mange profiler og udseende og et utal af forskellige farver og overfladebehandlinger.

Larmer et ståltag?

Nej – Det er en skrøne at ståltage larmer mere end andre typer tag. Nogle ståltagsproducenter producerer specielle lyddæmpede ståltagplader.

De specielt lyddæmpede tagplader benyttes fortrinsvis hvis du fx har udnyttet førstesal og har sover lige op ad tagfladen.

Skal der lægges undertag under et ståltag?

Det er en god idé at lægge undertag under et ståltag, især hvis taghældningen er mindre end 12 grader. Se også mindstekrav til taghældning på forskellige typer tag.

Årsagen er, at ståltage kan danne kondens på undersiden af tagpladen fx ved større temperatursvingninger kombineret fugtigt vejr.

Har du i dag et eternittag eller et tagpaptag kan man ofte benytte det gamle tag som undertag, og blot lægge nyt tag ovenpå det gamle.

Dermed sparer du en betragteligt omkostning der er i forbindelse med nedtagning og bortskaffelse af det eksisterende tag.

Skal der lægges undertag under et ståltag?
Som alternativt til et “rigtigt” undertag kan du i visse tilfælde vælge at lade det gamle tag blive liggende, og som dermed vil fungere som undertag. Dette kan lade sig gøre hvis dit gamle tag er af typen: bølgeeternit, eternitskifer, eller tagpaptag.

Mest anvendte typer ståltage i 2023

Decra ståltag

Decra er vel nok det mest kendte Ståltag i Danmark.

Decra tag blev førhen forhandlet af Icopal A/S, men forhandles i dag via Meterotile A/S.

Decra tag fås i 2 typer overflader, samt 7 farver. De forskellige typer kaldes for Decra ClassicDecra Elegance.

Prisen hører til i den højere ende af skalaen, sammenlignet med konkurrenterne.

Kvaliteten er i top, og der gives 40 års garanti på et Decra tag.

Decra Ståltag kan lægges direkte ovenpå det gamle tag

Metrotile ståltag

Metrotile ståltag er forholdsvis ny på markedet i forhold til konkurrenterne. Metrotile tagpladerne minder i udseendet til forveksling om ovennævnte rival, men prisen er lavere.

Man skal nærmest være fagmand for at kunne se forskel. Ståltaget produceres i Belgien og forhandles af en Jysk eneforhandler.

Der tilbydes hele 40 års garanti på et Metrotile tag. Metrotile serien består af følgende: Metrotile QUARTZMetrotile Bond PRESTIGE, og Metrotile Bond PRESTIGE PLUS.

Sidstnævnte har indbygget kondensabsorberende materiale på undersiden af tagpladen.

Metrotile Ståltag

Lindab Topline ståltag

I modsætning til de to ovennævnte leveres et Lindab tag i hele tilpassede længder målt fra tagfod til kip.

Lindab tagpladerne skrues fast på oversiden af pladen modsat de to førstnævnte, som sømmes i forkanten af pladen.

Ståltagets overflade leveres i flere farver og er plastisol belagt. Lindab tag produceres i Sverige, men med egne afdelinger i Danmark.

Grundet tagpladerne tilpasses det enkelte tag skal man påregne om en leveringstid på ca. 1 uge.

Prisen på tagpladerne hører til i den højere ende, når vi taler om denne type Ståltag (tilpassede hele længder).

Der tilbydes 20 års garanti. Lindab producerer 3 typer ståltag nemlig; Lindab Topline 40, Lindab Topline 107, samt Lindab kliktag.

Lindab Topline Ståltag findes i to versioner nemlig Topline 40, og Topline 107

Ståltagplader med teglstens eller trapez look?

Ståltage kan have vidt forskelligt udseende alt efter om du vælger ståltagplader udformet som klassiske teglsten, eller som trapez profil.

Trapez ståltagplader sælges som regel i hele længder målt fra tagfod til kip, mens tagplader med tagstens-look fås i såvel enkelte plader som i hele længder op til typisk 6 meters længde.

Mange ståltagplader kan bestilles på mål

Nogle producenter tilbyder at levere dine ståltagplader i de længder der passer til netop dit byggeri. Typisk i længder op til 6 meter målt fra tagfod til kip.

Ståltagplader i faste længder kan bestilles hvad enten du vælger trapez eller tagstensprofil.

Ståltage og kondens

Jeg har hørt at der kan være kondensproblemer med et ståltag, er det rigtigt?

Nej ikke hvis taget er udført korrekt. Alle tagtyper danner kondens på undersiden af taget ved store temperatursvingninger fx. efter en kold vinternat og når morgensolen begynder at opvarme oversiden af taget kan der dannes kondens.

Sugende tagbelægninger som fx. tegl og Eternit opsuger kondensen og afgiver herefter fugtigheden langsomt igen. Derfor ser man ikke så ofte kondensdråber på undersiden af disse tagtyper som med ståltag der jo i sagens natur ikke kan optage kondensen på samme måde.

Kondens er ikke noget problem så længe der er sørget for en korrekt udført ventilation af tagrummet og mellem et evt. undertag og tagbelægningen.

Kan lægges direkte ovenpå dit gamle tag

Et ståltag har en lav vægt, hvilket gør dem særdeles velegnet til renovering af fx. et udslidte Tagpaptage, eller Eternittage.

Et Ståltag kan i mange tilfælde monteres direkte ovenpå det eksisterende tag, derved sparer du de store omkostninger der normalt er forbundet med afmontering og bortskaffelse af det gamle tag,

Samtidigt vil det eksisterende tag fungere som undertag, hvilket anbefales af de fleste Ståltags-leverandører.

Ståltag kan lægges direkte ovenpå det gamle Eternit, Tagpap eller Skifertag

Indholdsfortegnelse